ResponsiveMenuFix

Aarsballe Boldklub

En gang AAB, altid AAB

Tillykke

30. Nov 2017
Ove Markussen fylder 70 år - Ove er tidligere formand i AAB, samt en AABs bedste fodboldspillere - også god til badminton og håndbold. Hjælper stadig med vores loppemarked. Æresmedlem i AAB
11. Nov. 2017
Damefodboldtræner og leder Steffen Munch fylder 60 år
1. Juli 2017

Lone...

Mere

Kommende Begivenheder

Ingen begivenheder

Login

Sodes-vandrepokal
33 ledere fra AAB var samlet til fest i klubhuset 25.2.17 og kunne høre kasserer Finn Erik Pedersen
præsentere Årets AABer for 2016.
Lone-J-web-2017
Her er Finn-erik tale:

Årets lederpris for 2016

For ca. 14 dage siden talte jeg med Alf, der ikke mente, at der var egnede emner for årets lederpris. Jeg er ikke altid enig med ham, og det var jeg heller ikke denne gang. Jeg syntes faktisk ikke, at han kunne se skoven for bare træer, som man siger.

Vi har nemlig en person, som er/ har været meget inde over alt, hvad der sker i Aarsballe Boldklub og Aarsballe i det hele taget i de sidste 40 år eller mere. En person, der både sidder i Aarsballe Borgerforening og i Aarsballe Boldklubs støtteforening Støttan.

I har jo nok regnet ud hvem jeg taler om, og det er selvfølgelig Lone Jørgensen, jeg taler om. Jeg skal bede dig Lone om at komme herop.

Jeg har kendt dig i over 40 år og altid har du hjulpet til ved vore arrangementer som firmacup, loppemarked og i alle årene har du passet kiosk sammen med Alf.

Som nævnt sidder du Borgerforeningen og Støttan, og det skulle ikke undre mig, hvis du også har lidt hånd i hanke med hvad Alf siger og gør i Aarsballe Boldklub. Det er naturligvis noget jeg gætter mig til, men hvorfor skulle det være anderledes for Alf end som for os andre?

Jeg ved ikke om du kan huske, at da jeg som nyvalgt kasserer i 1977 var med til loppemarked inde på Bolsterbjerg skulle tælle omsætningen op på bagsædet af Miks folkevogn, hvor du kom ind og hjalp mig? Så jeg har altså tilbragt en eftermiddag med dig på bagsædet af en folkevogn – men det var nu ikke så spændende som det lyder. Vi havde det år en omsætning på ca. 13.000 kr. Efter datidens forhold ganske pænt, men i dag havde det ikke engang rakt til vekslepengene. Mik (Gunnar Jørgensen) synes at det var en udmærket foranstaltning, da han efterfølgende støvsugede bilen fandt han adskillige mønter.

Du har også overtaget trøjevask fra din legendariske svigermor Ruth Jørgensen, der i 63 år stod for vask af trøjer. Jeg husker, at du i en kort periode, hvor Ruth var på sygehuset, vikarierede som trøjevasker og det mærkede vi som fodboldspillere med det samme. Du ville ikke vaske trøjer, hvor trøjerne var vendt på vrangen og det ene ærme var på vrangen. ”Så bliver der ikke vasket trøjer” måtte Alf så fortælle fodboldspillerne. Jeg havde egentlig aldrig tænkt over det, da de første 10 minutter efter en tabt fodboldkamp er træls, som de siger i Jylland, og man skal høre modstanderholdet råbe inde ved siden af. Det medførte at man rev trøjerne af i arrigskab og smed dem på en bunke, og tænkte ikke nærmere over, hvordan de så ud.

Det var ofte mig, der havde trøjerne med tilbage, når vi spillede på udebane, og jeg skulle ikke nyde noget af, at aflevere trøjer til dig Lone uden at de var lagt rigtig sammen, så jeg holdt øje med mine holdkammerater og spurgte dem, når de smed trøjen ” Hvem havde du tænkt dig skulle rette den trøje ud”. Det hjalp som regel, men der var et par stykker, som ikke ville høre. Jeg sagde til dem, at jeg ville fortælle til Lone, at netop de ikke ville aflevere trøjerne i den rette forfatning og de selv skulle tale med dig. Det hjalp!!

Men tilbage til arrangementerne. Jeg kan ikke forestille mig et loppemarked, hvor du ikke er til stede og ikke har sørget for de nødvendige indkøb, hjælpe med mad til hjælpere osv. osv.. Du er nærmest uundværlig.

Derfor er det på sin plads, at du skal være årets leder 2016, hvilket du burde have været for mange år siden.

Skal vi udbringe et leve for Lone? 

Hurra, hurra, hurra  -  AAB

Aarsballe, den 25. februar 2017.  Lederfest i Aarsballe.

Finn-Erik Pedersen

40 års jubilæum
Ved samme fest blev kasserer Finn Erik Pedersen hædret for at have 40 års jubilæum som AABs kasserer.
En fantastisk præstation

 

 

No result...