AAB s seneste æresmedlem Svend Jensen døde mandag 7. marts efter længere tids sygdom
**********
Svend Jensen blev udnævnt til AABs 10. Æresmedlem ved hans 80 års fødselsdag i 2014
Svend har i næsten 15 år været en ihærdig baneforvalter og klubhus reperatør.
Han har brugt mange timer for klubben siden han i 1999 startede med at hjælpe i forbindelsen med AABs nye klubhus.
Fast banestregmaler - og området omkring klubhuset blev flot vedligeholdt.
Alting skulle være pinligt iorden og var der nogen som ikke lagde tingene på sin rette plads, så skulle de nok få besked.
Svend har været med i AAB helt siden sin barndom ved Bolsterbjerg og spillede med på AABs første Bornholmsseriehold i 50erne. Men vi må nok sige at han var bedre uden for banen og har været trofast ved vores loppemarked.