Aarsballe Boldklub

En gang AAB, altid AAB

Tillykke

10. Maj 2018
Tom Jørgensen fylder 50 år - Tom er fast medhjælper ved loppemarkedet og når vi har brug for hjælp til at tromle banen eller andre ting der kræver maskinkraft
28. dec. 2018
Gitte Mortensen fylder 60 år - Gitte er fast sælger ved loppemarked og tidligere håndboldspiller...

Mere

Kommende Begivenheder

Ingen begivenheder

Login

6100kr phlampe99

Største begivenhed i Aarsballe -
Aarsballe Boldklubs loppemarkeds historie
1973 var året hvor AAB startede med loppemarked inde på P-pladsen foran Bolsterbjerg, hvor der var total kaos på vejen, da der samtidig var travløb på travbanen. Vores P-vagt sendte alle biler ind på p-pladsen – uanset om de skulle til loppemarked eller videre. Salget blev på ca kr 10.000,- med ca 30-35 medhjælpere. 4 år senere trak vi ind i den hyggelige have. I de første år arrangerede vi afhentning af loppeting hos samtlige huse i Aarsballe og omegn, men senere blev det Gunnar ”Mik” Jørgensen som stod for al indsamling af effekter med sin gamle folkevogn og anhænger, han blev mange år senere afløst af Carlo Iversen, der igen blev afløst af Brian Mattsson. I de senere år er afhentningen fordelt på flere.
Det 5. år (1978) besluttede vi at vi ville holde vort loppemarked på vores egen stadion, så vi også kunne tjene på kiosken med salg af øl og vand mv.
Det er støt og roligt blevet en kæmpe succes for AAB og vi har i mange år haft et af Bornholms bedste og hyggeligste loppemarkeder med op til ca 3000 mennesker på besøg og den ene omsætningsrekord har afløst den anden: Rekorden for salg af loppeting blev sat i 2016 med kr 143.000,- og i kiosken er rekorden fra 2015 på  kr 53.000,-. (godt klaret på 3 timer). Loppemarkedet er blevet AABs største indtægtskilde.

Folkesangeren Henning Larsen var i mange år været auktionarius - over 25 år. I de sidste år har Knud B Pedersen og Jørn Blem været auktionarius.
Det største enkelt salg har været en gammel PH lampe som i 1999 blev solgt for kr 6000,- på auktionen – og i 2006 var det en keramikvase som også gik for kr 6000,- , jeg tror det er rekord på div. loppemarkeder på øen.

Fredag aften kører vi alle effekterne fra vores depot op til Aarsballe stadion og her plejer der at være 30-40 medhjælpere og om lørdagen, hvor vi afholder loppemarkedet, har vi ca 115-130 medhjælpere.
Vi laver aftensmad til alle, som hjælper fredag fra kl 16 til ca kl 21 og om lørdagen er der morgenkaffe – pølser til frokost og aftensmad til dem som bliver og hjælper med oprydningen.
Her er vi i gang fra kl 7 om morgenen og de sidste kan køre hjem ca kl 21 – så det er en lang dag.
Vi har mange borde og bænke, hvor gæsterne kan nyde kaffe, kage, øl, pølser mm, som sælges i boderne. Mange gæster bliver hele eftermiddagen og nyder stemningen.
Der er masser af P-plads på stadion, men trods dette plejer der at være parkeret biler optil 1 km fra stadion.

AABs loppemarked er klart den største årlige begivenhed i Aarsballe.