Aarsballe Boldklub

MIK´s erindringer (interview med æresmedlem Gunnar Jørgensen (MIK))

Klubbens start

Den sportsgren, som medlemmerne i Aarsballe Boldklub gennem  alle år  har sluttet mest op om, er helt sikkert fodbold. Oprindelig tog spillet sin begyndelse allerede i 1909, hvor man spillede ved Strangegård. Fra 1921 spilledes der ved Bolsterbjerg i ca. 4 år, men først i 1927 blev den nuværende Aarsballe Boldklub startet, og det var under yderst primitive forhold. Det kan bl.a. nævnes, at som målstænger fungerede to granpæle, medens et kotøjre udgjorde overliggeren. Men dette til trods var tilgangen til spillet stor, og med stor iver kastede man sig ud i legen med den runde læderkugle. Der blev spillet fra morgen til aften, og de følgende dage luntede de fleste deltagere rundt, svært ømme i kroppen af de uvante anstrengelser.

Ved Krudtmagasinet

En lun forårsdag samledes den del af landboungdommen i Aarsballe og omegn, som var fodboldinteresserede, ved stengærdet ved krudtmagasinet. Her blev den stiftende generalforsamling afholdt under åben himmel, og den første bestyrelse blev dannet af stenhugger Peder Jensen, cementstøber Ejner Kjøller, Ole Hammer, Træbene Mølle, Holger Jørgensen og købmand Ernst Bech. Af disse blev Ejner Kjøller valgt til Aarsballe Boldklubs første formand. Ejnar Kjøller fungerede som formand de første 4 år og afløstes i 1931 af Ole Hammer, indtil skæreriarbejder Carl A. Larsen i 1935 overtog formandsposten for de næste 10 år. En af de mænd, der har haft størst betydning for klubbens trivsel i de første år, er Carl A. Larsen, der iøvrigt også var stifter af Aarsballe skyttekreds, som i begyndelsen var tilsluttet boldklubben. 

Herkules-arbejde

Efter at man havde haft bane syv forskellige steder, tog han initiativet til, at klubben i 1944 erhvervede et skovareal af gdr. Tholstrup, Strangegård, for 2000 kr. Pengene blev skaffet tilveje ved lån og aktietegning blandt medlemmerne, hvorefter man med frivillig arbejdskraft tog fat på at fælde træer og planere jorden. Det blev et herkules arbejde, som nok skulle give svedige kroppe. Hver mand fik tildelt et areal på 15 X 15 m, som skulle graves og renses for sten. Der blev bortsprængt ca. 700 kubikmeter sten, men de fleste måtte slæbes udenfor banen ved hjælp af et par heste, som gdr. Holger Nielsen beredvilligt stillede til rådighed, når klubben havde brug for det. Inden banen nåede at blive helt færdig, havde man trukket for store veksler på arbejdslysten, og først søndag d. 8. maj 1949 kunne man spille indvielseskamp mod Standard, Rutsker – resultat : 1-1.  Men allerede to år senere brød Helge Sode banen op med sin traktor for at foretage en dræning og planering. Takket være maskinens hjælp tog arbejdet ikke så lang tid, og banen var atter klar i maj 1953. Da Carl A Larsen i 1945 rejste fra Øen og formandsposten, virkede stenhugger Gunnar Jørgensen til 1949, hvorefter vognmand Kaj Mogensen kom til, indtil gårdejer Helge Sode, Aarsballegaard, overtog i 1951

Mange kan sikkert stadig huske denne bane, hvor man ikke kunne se andet end overliggeren på det nederste mål, hvis man lå på maven ved det øverste mål.

Lys over Aarsballe

Men i 1972 kunne vi indvie en ny flot bane og igen i 1983, da blev stadion lavet som den ser ud i dag, med 2 baner og lysanlæg. Det var især Ove Markussen som trak det store læs i kampen for den nye stadion og helt fortjent blev han belønnet af Bhs Tidende og kåret til Årets Leder i 1983. Men lys på banen har vi haft i mange år – jeg kan huske i 60erne - da bestod lyset i at man parkerede 2 biler på sidelinien med lyset tændt – sådan. Og senere trænede vi på trekanten oppe ved Brugsen i gadebelysningen. Da Klemensker Hallen blev bygget kom der lys på P-pladsen og så brugte vi den i vintermånederne som lysbane. Man kan godt være kreativ i AaB. AaB er i øvrigt den eneste klub på Bornholm, som ejer sit stadionanlæg.  

Godt initiativ af formand Carl Anker Larsen i 1943 - medlemmernes velvilje til at låne AAB penge til at købe jord til en fodboldbane har vi stadig glæde af – AAB er eneste klub på Bornholm som ejer sit eget stadion 

Klubhus

AAB kunne i 1999 indvie et meget flot og moderne klubhus efter en kæmpe indsats af især nogle få ihærdige medlemmer, med formand Anker Markussen, kasserer Finn-Erik Pedersen og Hans H Myhre i spidsen. Der blev arbejdet i mindst 5000 frivillige timer, før huset stod færdigt. Men flot blev det og AAB kan nu fremvise Bornholms flotteste klubhus.

Men sådan har det ikke altid været, for AaBs første klubhus blev bygget i 1955. Før den tid måtte omklædningen foregå i det fri – altså i klubbens første 28 år. I 1976, også med stor frivillig arbejdsindsats, blev klubhuset udvidet med et stort omklædningsrum, toilet, opholdsstue og kiosk. Med nytilbygningen i 1999 blev klubhuset næsten dobbelt så stort.