Vi stillede med følgende hold:
Nini Hansen, Randi Kofoed Jensen, Sabine Due, Marie Frostholm Jensen, Ann-Sofie Frederiksen, Helene Grønbech og Mie Brandt
På bænken:
Amanda Lund, Katrine Thiesen Møller og Julie Kaack-Hansen
Vi starter fint mod Vikings unge hold. Allerede i første minut har vi en stor chance hvor Helene erobrer bolden efter hjørnespark til Viking. Hun overlader bolden til Mie som runder forsvaret i venstre side og finder Helene i boksen – men afleveringen er ikke helt præcis og Helene misser chancen.
Men efter 12 minutter scorer Mie til 1-0 til AAB efter selv at have gjort forarbejdet og stresset forsvaret til at miste bolden. Mie udnytter det kynisk.
Efter 14 minutter bytter Helene efter god indsats med Julie.
Efter 30 minutter bytter Sabine med Katrine. Ligeledes efter en god indsats.
Vi har siddet fint på kampen i det meste af halvlegen og haft godt fat i Vikings angribere.
Derfor er det også meget ærgerligt at Viking på hjørnespark i det sidste minut af halvlegen kan udligne vor føring til 1-1.
Vor opdækning på hjørnesparket var simpelthen alt for løs. Ærgerligt.
I halvlegen sætter vi Amanda ind og Julie plages stadig af vabler, så hun kommer ud efter en god indsats, men hvor det ikke blev til chancer som i Nykerkampen.
Vi drøfter det faktum at vi som hold i den sidste del af første halvleg er kommet til at falde tilbage. Vi står for langt tilbage på banen og overlader for meget til Viking.
Vi kommer da også udmærket fra start i 2. halvleg. Lige bortset fra at Amanda allerede efter 5 minutter må udgå efter at være blevet ramt hårdt af bolden i ansigtet fra et skud på meget tæt hold. Lone måtte tage Amanda under behandling idet den var helt gal med kontaktlinsen og Amanda måtte opgive at komme på banen igen.
Det var rigtigt ærgerligt for Amanda var netop modtrækket til Vikings dominans på midten og hun fik da også vist at hun sammen med Fie og en stor løbeindsats fik forpurret meget opspil fra Viking. I stedet for Amanda kom Helene ind igen.
Efter 43 minutter erobrer Helene bolden på midten og spiller Fie på en spids i højre side.
Fie går til baglinien og laver en flot aflevering indover til Mie som scorer sikkert til 2-1.
Efter 52 minutter kommer Helene ud efter endnu en god indsats og Sabine tager hendes plads.
Så følger en skidt fase hvor vi to gange i rap får lagt nogle halvtynde, bløde afleveringer, som er alt for nemme at opfange for Viking. 2 fejl og 2 mål. Nini (og træneren) var rasende.
Sjusk sjusk sjusk. Alt for langt mellem linierne og håbløse afleveringer.
Så var det altså os der var bagud med 2-3 på trods af vi faktisk havde domineret kampen.
Efter 62 minutter går det galt igen. Igen svigter opdækningen på et hjørnespark og Viking kan bringe sig foran med 2-4. Der manglede fokus.
Efter 66 minutter kommer vi godt igen. Sabine erobrer bolden og spiller Fie som finder Mie og så er det 3-4.
Men hvad hjælper det når forsvaret lige tager sig endnu en blunder minuttet efter og Viking kan gøre det til 3-5.
Til sidst taber vi hovedet lidt og Marie laver et voldsomt rush frem ad banen men mister bolden og Viking laver en hurtig omstilling til 3-6 som blev kampens resultat.
Jeg tror at to aflyste træningspas i rap kostede sejren i denne kamp.
Viking var absolut til at snakke med og deres forsvar var usikkert.
En smule mere kondition på bogen havde givet det mentale overskud til at holde vore føringer i kampen og ikke forære det hele væk.
En lidt ærgerlig afslutning på sæsonen.
Mie scorede 3 mål og Fie fik fortjent fidusen – igen efter et stærk løbepensum – med 8 stemmer.
Nini fik 1, Sabine 1