Aarsballe Boldklub

En gang AAB, altid AAB

Tillykke

10. Maj 2018

Tom Jørgensen fylder 50 år - Tom er fast medhjælper ved loppemarkedet og når vi har brug for hjælp til at tromle banen eller andre ting der kræver maskinkraft
28. dec. 2018
Gitte Mortensen fylder 60 år - Gitte er fast sælger ved loppemarked og tidligere...

Mere

Kommende Begivenheder

Ingen begivenheder

Login

AAB Damer efter Vikingkamp

Vi stillede med følgende hold:

Helene Grønbech, Sabine Due, Marie Frostholm Jensen, Katrine Thiesen Møller, Amanda Lund, Ann-Sofie Frederiksen og Sille Holm

På bænken startede: Mie Brandt

I forhold til holdet mod Nexø var Nini skadet med smerter i lænden og Randi var forhindret.

Vi stillede således ”kun” med 8 spillere.

Heldigvis er Helene ikke bleg for en udfordring og tog naturligvis bare keeperposten uden at kny.

Oplægget gik på at ikke forære nogen ”gaver” væk, som vi har gjort de sidste par gange, når vi har mødt Nyker.

De skulle ikke have lov at komme ind i kampen på vor foranledning. Derudover var pigerne parat til eventuelt at møde et ”overtændt” Nykerhold, som ville prøve at spille meget fysisk og med meget lyd på - både på banen og fra bænken.

Taktisk lagde vi os meget op ad oplægget fra Nexø-kampen og i Randis fravær snakkede vi hjørnespark.

Det gav pote allerede efter 2 minutter. På en god aflevering fra Fie får Sille fremprovokeret et hjørnespark i vor venstre side.

Amanda tager kort til Fie, som lægger af til Amanda. Amanda sender et godt skud mod mål – bolden strejfer en Nykertrøje og snyder Nykers målkvinde og så står det 1-0 til AAB.

En dejlig start, som gav lidt ro på og en god tro på tingene.

Efter 12 minutter gør Sille det til 2-0 da Sabine clearer solidt i forsvaret og sender en halvhøj aflevering op i buen. Forsvarsspilleren læser bolden forkert – Sille læser den rigtigt. Bolden springer over forsvarsspilleren og Sille har frit løb mod mål og omsætter sikkert.

Amanda har brug for lidt luft efter en god indsats på midtbanen og Mie overtager efter 23 minutter.

Efter 27 minutter kommer vi foran 3-0. En god aflevering fra Fie spiller Sille fri og Sille omsætter igen med et hårdt og fladt skud gennem benene på målkvinden.

Samtidig bytter Amanda med Marie, da Marie har brug for at få strakt en muskel ud.

4-0 bliver det i det 33. minut. Fie til Mie til en fri Sille, som igen sikkert omsætter.

Vi kan således gå til halvleg med en solid føring og med følelsen af at have helt styr på tingene. Der har været fuld fokus og der er ikke blevet uddelt gaver. Faktisk har Nyker ikke været nærgående.

I pausen bliver Sille ude og Marie hopper ind på sin plads igen. Amanda rykker op på midten og Mie tager toppen.

Efter 38 minutter sender Amanda en rigtig flot pasning afsted til Mie, som sikkert udplacerer målkvinden og gør det til 5-0.

I det 42. minut støder Marie sammen med en modspiller og slår knæet og må bytte med Sille.

45 minutter spillet. Fie kaster et langt indkast til Sille i venstre side. Stærkt presset hele vejen runder Sille 2 Nykerspillere og kan fra en meget spids vinkel udplacere målkvinden og score til 6-0 via indersiden af den modsatte stolpe. Et flot slidermål.

Sille er på pletten igen i det 50. minut. Mie sender en flot aflevering til Sille som tager et træk og derefter runder målkvinden og øger vor føring til 7-0.

Det skulle også blive 8-0. Amanda sender Fie afsted med en flot aflevering. Fie tager et hurtigt træk forbi en forsvarsspiller – går mod baglinien og sender bolden præcist ind til Mie, som kan kvittere sikkert med en scoring. Da var der spillet 1 time.

Nyker havde en enkelt chance i de sidste minutter af kampen – men forwarden fik ikke rigtig fat i bolden og det løb ud i sandet.

Nyker skal have ros for at have spillet en fin kamp – ingen svinestreger m.m. og de opgav på intet tidspunkt. De har en god indstilling.

Vort hold fortjener absolut også ros. Alle som én gjorde det rigtig flot.

Vi var i kontrol i 70 minutter og de unge tøser tog et stort ansvar. Katrine, Amanda og Sabine var et sikkert boldværk i forsvaret sammen med Marie indtil hun måtte udgå.

Fie skånede ikke sig selv på midten og lagde sammen med Mie derudover mange gode assists til især Sille.

Sille gør det utroligt flot. Hun er 100 % mentalt på plads – mangler naturligt noget kampform endnu – men kompenserer med en meget stor viljestyrke.

Helene snuppede det hele nede i sit felt. Det var en meget sikker og overbevisende præstation.

Nini var ude at kigge og det var synligt at lænden ikke havde det godt. Vi håber naturligvis på en ”recovery” til kampen mod Viking. J

Amanda løb fortjent med Fidussen og stemmerne fordelte sig som følger:

Amanda:                                 4 stemmer

Fie:                                          2 stemmer

Katrine, Sabine og Sille:          1 stemme hver.

Mål:

Amanda          1

Mie                  2

Sille                 5

Marie havde bagt lækker kage og medbragt kolde øl og vand - så den stod på god hygge efter kampen.

Super initiativ.  :-)