Vi stillede med følgende hold:
Nini Hansen, Randi Kofoed Jensen, Annika Pedersen, Louise Dellgren Christensen, Thea Sonne, Helene Grønbech og Mie Brandt
På bænken: Michella Christiansen, Regitze Nielsen og Nanna Blom.
Målscorere: Annika Pedersen og Mie Brandt
Annika fik fortjent fidusen med 6 stemmer, Randi 4 og Thea 2.
En kamp spillet i et meget højt tempo fra start til slut. Vi havde 3 debuterende spillere med: Regitze, Annika og Thea og Michella er ligeledes forholdsvis ny - så det er et hold i forandring - men dejligt at se nye unge kræfter komme til.
Selvom alle spillede en rigtig god kamp, er det klart at vi skal lære hinanden og vore pladser at kende. Så det var ikke dårligt spil, men mangelfuld kommunikation samt et meget hurtigt og stærkt spillende ØIF-hold, der gjorde udslaget mandag aften.
Men der er virkeligt noget at bygge videre på.
Vi kommer ellers foran 1-0 tidligt i kampen på lidt flot kombinationsspil i ØIF-feltet mellem Helene og Annika, som scorer målet.
ØIF får udlignet på lidt passivt forsvarsspil, men vi kommer faktisk hurtigt igen, da Louise opfanger et målspark og sender en perfekt aflevering ind i boksen til Mie, som udnytter sikkert.
2-2 ved halvleg og et råd om at få trukket lidt tempo ud af kampen. Det lykkes desværre ikke og ØIF accelererer støt fra os i 2. halvleg og vi må konstatere et nederlag på 9-2.
Alle damer var i kamp undtagen Nanna.