
Forårets sidste kamp.
Vi stillede med følgende hold:
Helene Grønbech
Birgitte Thomasen
Lone Marker
Ditte Hansen
Mie Brandt
Amanda Lund
Sille Holm
På bænken:
Emilie Jallov-Haag
Maja Møller-Svendsen
Oplægget til kampen gik på hurtigt at få lukket kampen og derefter spille noget frigjort fodbold med afleveringer i centrum.
Indledningsvis holdt vi da også planen.
Allerede efter 3 minutter kommer vi foran på mål af Mie efter et godt indkast fra Sille ind i Nykers målfelt.
Efter 9 minutter rykker Sille forbi Nykers forsvar i et par træk og skyder hårdt og fladt til 0-2.
Vi får et hjørnespark i højre side efter 14 minutter. Mie sparker godt indover og Sille når højest i trængslen og kan med knæet gøre det til 0-3.
Så havde vi sådan set skabt den situation vi havde planlagt.
Men desværre må Ditte efter 15 minutter udgå med en forstrækning i låret og Maja kommer ind.
Og inden vi lige når at finde vore pladser igen får Nyker etableret et angreb i højre side - vi kigger lidt for meget - og Nyker får slået bolden godt fladt indover i udkanten af feltet og Nykerpigen har den længste tå og kan reducere til 1-3.
Det fik Nyker ind i kampen igen og der måtte kæmpes om hver enkel boldt.
Efter 30 minutter begår Birgitte frispark uden for feltet og Nyker slår bolden over vor mur og den sejler helt ind i det fjerneste målhjørne - uden chance for Helene.
Så var der reduceret til 2-3 og kampen var helt åben.
Heldigvis - set med AAB-briller - opfanger Sille et målspark kort efter - spiller flot Mie på tværs af banen - og Mie svigter ikke og bringer os foran med 2-4.
Anden halvleg byder ikke på det mest seværdige fodbold - det er hård fight - og flere Nykerspillere slår sig på vore spillere. Specielt Amanda har lært at bruge sin krop godt i nærkamp.
Vi holder fast og kampen slutter med 2-4.
Alle vore spillere kom på banen og kæmpede flot.
Stemmerne fordelte sig således:
Amanda 4
Mie 3
Birgitte 2
Helene 1