Aarsballe Boldklub

Lørdag den 28. juni afholdt vi årets fodboldafslutningsfest i klubhuset.

Størsteparten mødtes kl. 16 til en omgang afslappet fodboldgolf og resten stødte løbende til og ved 17-tiden var vi 22 dame- og herrespillere – nogenlunde lige fordelt antalsmæssigt.

Mens vi gjorde os færdige med fodboldgolfen var Kim i gang med at starte den store grill op.

Forsamlingen bænkede sig i klubhuset og tv’et blev tændt.

Kl. 18 skulle den første 1/8-finale mellem Brasilien og Chile løbe af stabelen.

Mens vi ventede på kampen var der hyggesnak over lidt øl og vand.

I mellemtiden var det i den grad lykkedes Kim at få tændt op i grillen. Det menes at han stod ved grillen – men faktisk ved vi det ikke - for hele stadion var indhyllet i røg.

Tilsyneladende havde grillen sidst været brugt til olieholdige hvalbøffer.

På et tidspunkt i første halvleg kom Kim til syne igen og lettere småsort i ansigtet kunne han overbevisende meddele at grillen var rygende varm.

Vi kunne herefter grille vort medbragte kød, pølser m.m.

Under spisningen fortsatte hyggesnakken og kampen på skærmen lakkede mod omkamp.

Vi måtte således udskyde kåringer m.m. indtil vi havde slidt os igennem omkamp og straffesparkskonkurrence – spist færdigt og ryddet det værste af bordene.

Steffen (Dametræner) tog ordet og startede med en kort gennemgang af efterårets turnering, som havde været meget opad bakke for dameholdet – primært fordi vi ikke var for mange spillere.

Han fremhævede Helene for en rigtig god indstilling – da hun uden at kny – havde taget målmandstrøjen hele efteråret i Ninis skadesfravær.

Og roste derefter hele holdet for at have bidt tænderne sammen og gennemført.

Derefter fortalte han om den gode kontakt vi havde fået til ASG, som havde skaffet os 4 nye spillere. (Katrine, Sabine, Emma og Julie).

Det blev spøgefuldt omskrevet til at man på Nordlandet havde observeret nogle tøsebørn, der var begyndt at hænge ud på gaderne og hvordan AAB havde udvist socialt ansvar og taget pigerne til sig.

Hurtigt blev han dog seriøs og glædede sig over det, som de nævnte 4 piger havde tilført holdet – både fodboldmæssigt men også alt det gode humør.

Og når så Nini, Marie og Ditte og med Joanne og Sille på vej – ligeledes har sluttet sig til truppen oplever holdet et meget stort boost. Træningen er blevet sjov igen når vi er så mange.

Steffen var glad for samarbejdet og takkede alle for det. Selv om han syntes at man som træner for disse piger skal finde sig i meget. Mobning og benspænd hører til dagens orden og Steffen frygtede lidt for efteråret for flere af tøserne forguder Suarez fra Uruguay.

Han roste truppen som på trods af det store aldersspænd fungerer fint og der er en god gensidig respekt pigerne imellem. Det var der andre klubber, der kunne lære af.

Lidt sørgmodigt måtte han takke Kristina og Emma for opholdet i AAB. Begge rejser over efter sommeren for at dygtiggøre sig. Katrine låner vi ud til et skoleophold i København – men hun kommer tilbage – det har hun lovet Alf.

Herefter blev Amanda kåret som Årets Fighter og Mie som Årets Spiller. Se omtale og begrundelser andetsteds på hjemmesiden.

Herefter tog André ordet og gjorde forsamlingen klart at det havde været svært at udvælge spillere til kåring. Herreholdet havde været hæmmet af mange midtugekampe, hvilket havde gået udover træningspassene.

Han var ligeledes glad for at dametruppen var blevet styrket fordi det også gav bedre muligheder for herrerne de gange hvor de ikke var mange til træning.

Herefter blev Kim kåret som Årets Fighter og Phillip som Årets Spiller. Se omtale og begrundelser andetsteds på hjemmesiden.

Hyggen fortsatte omkring bordene og på et tidspunkt fandt en stor del af forsamlingen ud af at det kunne være sjovt at trække udenfor og skyde lidt straffespark – tydeligt inspireret af tv-kampen.

André trak i Svends gamle kedeldragt og agerede målmand.

Det var en rigtig hyggelig aften.