Midtbanespilleren Morten Bech har valgt at sige farvel til HIK. I stedet vender han tilbage til Hvidovre.
Efter to sæsoner i HIK har midtbanespilleren Morten Bech valgt at forlade 2. divisionsklubben til fordel for en anden klub i rækken.
Det bliver nemlig Bechs tidligere klub Hvidovre, der får æren at af have Bech i truppen i efteråret.
- Jeg havde to tilbud på hånden. Jeg kunne vælge at blive i HIK, eller jeg kunne tage til Hvidovre, hvor jeg tidligere har spillet.
Jeg er netop blevet færdiguddannet, så selvom jeg var meget glad for livet i HIK, så gav det mere mening at skifte tilbage til Hvidovre, siger Bech til bold.dk.
- Jeg har intet negativt at sige om livet i HIK, og jeg kan kun på det varmeste anbefale de mennesker, der er i klubben, men som sagt, så er der nogle personlige ting, som også skulle falde i hak, og derfor valgte jeg Hvidovre, siger midtbanespilleren.
28-årige Morten Bech er oprindeligt fra Bornholm.
Han var i Hvidovre i to sæsoner fra 2007-09. Nu er playmakeren så tilbage i Hvidovre.
(Kilde: Bold.dk 03.08.2012)