
Der blev udvekslet mange minder og historier, da en flok gamle AABs fodboldspillere fra holdet i 1966 mødtes ved en sammenkomst lørdag aften 11/4.
Netop i 1966 vandt AAB A-rækken og startede AABs 18 år lange epoke i Bornholmsserien.
Finn Klausen – tidl. Brugseuddeler i Vestermarie – og hans kone Elna havde arrangeret samlingen i anledning den gamle holdkammerat Arne Sørensen kom på besøg på øen fra Alberta i Canada, hvor han har opholdt sig i mange år.
Det var lykkedes at samle 8 spillere fra det gamle AAB-hold.
Ove Markussen, Arne Sørensen, John Jensen, Bent Mortensen, Finn Klausen, Ole Jørgensen, Kurt Hansen og Erik Sjøberg Kofoed.
I deres unge år spillede Arne og Finn også sammen i danseorkestret Starfighters. Arne gav da også en prøve på hans gode guitar spil og sang i løbet af aftenen.
Timerne gik hurtigt med fortællinger og snak om gamle dage, både på og uden for fodboldbanen.
De gamle fotoer fra AAB og Alf Jørgensens scrapbøger blev flittigt studeret.


Birte Jørgensen, Inga (Ove), Darleen (Arne),Birgit Sjøberg, Maiken Mortensen, Lone Jørgensen, Elna Klausen og Hanne Jensen