Vi stillede med følgende hold:
Nini Hansen, Randi Kofoed Jensen, Bettina Riis, Ann-Sofie Frederiksen, Helene Grønbech , Joanne Poulsen, Sille Holm
På bænken: Nanna Blom og Louise Delgren Christensen
Svær kamp og med nye uprøvede kræfter på holdet.
Der var behov for gode ben og holdånd, hvis vi skulle have point med fra dette opgør.
Men tøserne gik frisk til sagen og bød Vikings unge piger op til dans.
Forsvaret fik lukket fint ned – stod kompakt – og det som forsvaret ikke fik clearet – det tog Nini sig af.
I starten var Nini en smule usikker, men hun fik spillet sig varm og da var det udelukkende sikre indgreb, der stod til skue.
Efter et kvarters spil skiftede Helene med Louise og efter 22 minutter byttede Nanna med Joanne. Begge efter fine og slidsomme indsatser på midtbanen.
Viking var det dominerende hold, men blev lidt frustrerede, som tiden gik, over at de ikke fik hul på forsvaret.
Efter flot fight kunne vi trække os ud af 1. halvleg med 0-0.
Anden halvleg fortsatte i samme spor med Viking som de dominerende.
I det 47. minut bytter Louise med Joanne.
I det 50. minut bytter Nanna med Helene.
Efter 54 minutter går det galt. Randi rammer et indlæg forkert og serverer en gratis chance til Vikings angriber, som kan gøre det til 0-1.
Men knap er bolden givet op før den ligger i Vikings net. Ann-Sofie scorer – efter et par driblinger – på et flot skud et stykke uden for boksen.
Viking tydeligt frustrerede – nu havde de os jo lige.
Efter en time kikser vi igen lidt i forsvaret og Viking kan øge til 1-2.
Ingen tvivl om at vore piger er trætte nu. Den hårde første halvleg har sat sine spor og vi må erkende at kondition ikke er vor spidskompetence.
Efter 65 minutter kan Viking lukke kampen med en scoring til 1-3 på en lang bold hvor vi ikke magter at følge med.
Og minuttet efter bliver det 1-4 på et godt langskud – som via en halvklaring fra Nini – tager stolpe ind.
Det bliver kampens resultat og det var ganske godt klaret.
Alle gav sig 100 % og gjorde det rigtig flot.
Vi har lidt at træne og snakke om til vore kommende samlinger – men en rigtig flot start – og vore nye spillere faldt så flot ind i rytmen.
Ann-Sofie scorede vort enlige mål.
Nini tog fidusen med 7 stemmer og Bettina og Ann-Sofie fik hver 1 stemme.